Hundeluftning

1:1 hundeluftning er dedikeret luftning målrettet din hund

Mangler du luftning til din hund i hverdagene?

Ud over at undervise i hundetræning, lufter jeg også hunde i København. Jeg cykler rundt til de forskellige hunde, der skal luftes og lufter dem i 50 minutter i nærområdet hvor de bor.

Jeg gør meget ud af, at hunden bliver aktiveret både mentalt og fysisk på turen, så du kommer hjem til en glad og velstimuleret hund.

Nogle af de skønne hunde som er på hundeluftning.

Nogle af mine skønne luftehunde.

Hvordan foregår 1:1 hundluftning?

Det foregår sådan, at efter du har kontaktet mig, så aftaler jeg et fysisk møde, hvor vi kan mødes. Her lærer jeg din hund at kende og får en mere uddybende forståelse for hundens personlighed og hvad den har brug for. Det kan være at din hund er bange for andre hunde, at den jagter biler/cykler mm. Alle disse ting tager jeg højde for, når jeg lufter den.

I sammenhæng med det fysiske møde aftaler vi faste dage og tidspunkter, hvor jeg skal lufte din hund. Herefter får jeg en nøgle til boligen, og luftningen kan begynde dagen efter.


Når luftning af din hund begynder

Når din hund bliver luftet af mig, så kommer jeg og låser mig ind, giver den sele/halsbånd og snor på som vi har aftalt. Efterfølgende går jeg en tur med din af en varighed 50 minutter. På turen sørger jeg for at din hund får forskellige mentalt aktiverende opgaver, såsom at søge efter godbidder på træer eller i græsset. Men også balance øvelser som styrker kropskontrollen. Din hund får også lov til at løbe frit, hvis den kan komme tilbage på indkald.

Når turen er slut, så tørrer jeg poter efter behov og vandskålen bliver fyldt hvis den er tom. Jeg sender derefter en sms med beskrivelse af hvad vi har lavet samt lidt billeder og eventuel video.

For at jeg kan lufte din hund, kræver det at din bolig er inden for den rute, jeg cykler i forvejen. Lige nu lufter jeg hunde i Carlsberg Byen, Vesterbro, Nørrebro og Christianshavn.

Pris: 310,- DKK pr tur (se mine handelsbetingelser med hensyn til betaling)

Aflysning:
Ønsker du at aflyse en tur eller holde ferie, skal jeg have besked senest 2 uger før. Så undgår du at betale for turen.

Opsigelse:
Ved opsigelse af luftning har du 30 dages opsigelse fra den dato du opsiger.

Ferie:
Ønsker du at holde ferie og derfor ikke har brug for luftning, så har du 4 ugers ferie om året du kan bruge. Holder du mere end 4 ugers ferie, betales der alligevel for luftning.